Forside > Nyhedsbreve > Nyhedsbrev nummer 1
Nyhedsbrev #1 Valdemars Have
Februar 2021
Kære nabo
Du har netop taget hul på det første nyhedsbrev fra bestyrelsen i Valdemars Have. Fremover vil vi sende et nyhedsbrev ca. en gang i kvartalet eller når det er relevant. I nyhedsbrevet kommer vi omkring de emner vi har drøftet og arbejdet med siden sidst.
Nyttig information
På hjemmesiden https://valdemars-have.dk/ kan man altid finde information om:
- Husorden og Vedtægter
- Fejlmelding
- Storskrald
- Skift af filter i ventilation
- Rabataftale Hotel Faber
- Hvem er bestyrelsen
Skriv endelig til bestyrelsen hvis der er spørgsmål eller forslag. Vores email er: mail@valdemars-have.dk (bare lige vær opmærksom på at vi ikke tjekker den dagligt)
Nabogrunden - Børnely
Til generalforsamlingen blev der orienteret om byggeplaner på nabogrunden Børnely. I den forbindelse blev der også dannet en arbejdsgruppe som skulle følge projektet på Valdemar Haves vegne. Stort tak for jeres arbejde.
Seneste status er at planerne om projektet som bryder lokalplanen er sat i beror da der ikke er politisk flertal. Bygherre er blevet meddelt at, hvis man ønsker et nyt projekt, skal man starte helt forfra - altså ny sag.
Arbejdsgruppen fortsætter med at følge projektet og være i tæt dialog med Kommune, bygherre og lokalråd for Aarhus K.
Parkeringskælder
Private p-pladser
Til generalforsamlingen blev det drøftet at uvedkommende parkere på de private p-pladser i p-kælder. Vi har i bestyrelsen besluttet at lad den ligge lidt for at se om problemet er reelt. Vores vurdering er at det pt. ikke er en udfordring som retfærdiggør at skiltning sættes i værk. Sagen er selvfølgelig ikke lukket.
Cykler
Vi har i bestyrelsen drøfte ophobning af cykler og i den forbindelse besluttet at igangsætte cykeloprydning. Vi kommer i nærmeste fremtid til at sætte mærkat på alle cykler for at finde frem til hvilke cykler er uden ejer. Vi forventer at dette bliver en tilbagevendende begivenhed mindst 1 gang årligt.
Hittegodsloven med markering 30 dages følges og politiet notificeres så cykler kan gennemgåes inden det bortskaffes.
Rengøring af fællesarealer
I ejerforeningens tid har vi allerede været igennem flere rengøringsfirmaer til at holde vores opgange rengjorte. Det har vist sig at være en udfordring da der ikke er etableret strøm på alle etager og adgang til vand er besværligt.
Derfor har vi også besluttet at få etableret stikkontakter på alle etager. Dette arbejde er sat i gang og forventes afsluttet snarest.
Den 1/11 2020 er nyt rengøringsfirma startet op og det er aftalt at bestyrelsen notificeres i starten så vi kan vurdere kvaliteten. Der foretages let rengøring 1 gang i uge og en grundig 1 gang i måneden.
Vi har selvfølgelig alle et ansvar for at rydde op efter os selv når vi anvender vores fællesarealer.
Vinduespuds
Der er indgået en aftale om pudsning af ejendommens fælles vinduer. Det drejer sig om de 72 vinduer som er placeret ved opgangene. Vinduerne bliver pudset 2 gange årligt omkring 1. april og 1. september.
Firmaet, som bestyrelsen har indgået kontrakt med, er også interesseret i at indgå individuelle aftaler om pudsning af vinduer i de private lejligheder. Firmaet kan nå næsten alle ejendommens vinduer med teleskopstang. For at kunne tilbyde en fordelagtig pris, er det vigtigt for firmaet at kunne samle arbejdet på bestemte dage. Det er derfor aftalt, at hver enkelt ejer kan henvende sig pr. mail til firmaet senest mandag d. 15. marts. Oplys: Navn, nøjagtig adresse og antal vinduer. Skriv til C Rent på mail: nytrent@gmail.com.
Indbrud
Der har for nylig være indbrud i kælderrum under opgang nummer 30 og døren fra kælder til opgang 5 var opbrudt. Vi ved det ikke med sikkerhed men adgang er med stor sandsynlighed sket ved at vindue i stuen i trappeopgangen for nummer 30 har stået åben. Vi har derfor besluttet at undersøge muligheden for at sikre vinduer i stueniveau så disse ikke kan åbnes.
Yderligere vil vi opfordre til at man ikke lader døre vinduer til fællesarealer stå åben uden opsyn. Vi opfordre også til at være opmærksom når man f.eks. anvender porten til p-kælder. Der kan nemt og ubemærket smutte uvedkommende med ind.
Vær nysgerrig og sig hej til dine naboer. Er det en du ikke kender så spørg om vedkommende lige er flyttet ind eller andet.
Vi ønsker at Valdemars Have skal være et trygt sted og i bestyrelsen er vi selvfølgelig opmærksomme på sikkerheden omkring vores fællesarealer.
Husorden
Til sidst vil vi gerne opfordre alle til at huske på vores husorden. Vi håber at alle vil være med til at gøre Valdemars Have til et rart og hyggeligt sted med plads til alle.
Med venlig hilsen
Palle, Morten, Henrik, Klavs, Randi, Poul og Rasmus Bestyrelsen ejerforeningen Valdemars Have