Nyhedsbrev #3 Valdemars Have
Januar 2022
Kære nabo
Først og fremmest vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske alle et godt nytår.
I dette nyhedsbrev får i en opdatering på hvad der sker i Valdemars Have.
Husk du kan altid finde nyttige informationer på hjemmesiden https://valdemars-have.dk/
Skriv endelig til bestyrelsen hvis der er spørgsmål eller forslag. Vores email er: mail@valdemars-have.dk.
Rengøring
Vi har skiftet leverandør og efter lidt udfordringer i opstarten har vi fået justeret aftalen til så den dækker behov. Vi har løbende dialog med leverandøren og evaluere så vi sikre at vores fællesområder holdes i pæn stand.
Husk at vi også selv har et fælles ansvar for at passe på vores fællesområder. Så taber man noget vil alle sætte stor pris på at man også rydder op efter sig selv og sine gæster.
Beplantning murværk
Vi er opmærksomme på en fejl i referat fra generalforsmaling 2020 hvor beslutning om beskæring i 2 meters højde ikke er nedfældet. Derfor beskærer vi ikke i højden men frigør vinduer.
Det forventes at blive gjort januar/februar.
Cykler i p-kælder
Vi har fortsat mangel på parkering til cykler i p-kælder. Bestyrelsen arbejder derfor på at få etableret flere pladser i 2 etager. hensigten er at man så kan parkere de cykler som sjældent benyttes på øverste etage af cykelparkering.
Blødgøringsanlæg
Vi er igang med at indhente alternative bud til det som blev fremlagt på generalforsamlingen. Det har desværre vist sig at være en langsommelig proces.
Nye udtryk i opgange
Det er nok ikke overraskelse, da de fleste har stiftet bekendskab med de nye udtryk ved hoveddørerne til opgange.
Vi har fået udskiftet de fysiske kontakter med berøringsfrie sensorer så man blot vifter hånden foran sensor for at låse døren op indefra. Dette skyldes at flere af kontakterne gik i stykker. I stedet for at skulle udskifte disse med jævne mellemrum valgte vi at installere berøringsfrie som må forventes at have en længere levetid.
Lys i opgange
Vi er opmærksomme på at der enkelte steder i opgange er lamper som ikke fungerer. Vi er i den forbindelse blevet opmærksomme på at man ikke kan skifte pære, så hele lampen skal udskiftes. Hvilket er en relativt dyr løsning. Vi afsøger derfor pt. alternative løsninger samtidig med at vi forsøger at lave en reklamation overfor producenten.
Vi beklager at i enkelte steder må leve med en slukket eller blinkende lampe i opgangen.
Gæsteparkering
På baggrund af tilbagemeldinger fra generalforsamlingen og vores erfaringer generelt i 2021, så fortsætter vi med at benytte vores 3 private parkeringspladser ved Lønvejen 9 til gæsteparkering.
Der har været en succes med den anvendte model, som bygger på at flest muligt får adgang til gæsteparkering.
Det vil igen være muligt at rekvirere P gæstekort, som gælder for 24 timer, da man påfører tidspunkt og dato når parkering starter.
Igen er der 24 gæstekort pr. lejlighed for 2022.
Prisen for de 24 gæstekort er 100 kr., hvilket dækker de omkostninger, som parkeringsselskabet skal have for at udstede gæstekortene. Man kan ikke bestille og købe yderligere P gæstekort før næste runde frigives. Hvilket bliver kommunikeret gennem CEJ.
Eksisterende ubenyttede P gæstekort fra 2021 kan fortsat anvendes.
24 P gæstekort kan rekvireres ved henvendelse til bestyrelsen, Henrik Boye. Skriv en mail med denne overskrift “P Gæstekort” til 2henrikboye@gmail.com. Angiv Navn og hvor du bor præcist, så dumper der 24 gæstekort i din postkasse. Beløbet på 100 kr bliver trukket af vores ejendomsadministrator CEJ sammen med fællesudgifterne.
Hvis man parkerer uden gyldigt P gæstekort, så bliver man pålagt en parkeringsafgift og bestyrelsen kan ikke gøre noget i den sammenhæng.
Festudvalg
Vi har ikke modtaget mange henvendelser fra nogen som er interesseret i festudvalg. Meld dig gerne på banen hvis du vil være med til at arrangere noget socialt i Valdemars Have. Send en mail til mail@valdemars-have.dk.
Med venlig hilsen
Palle, Morten, Henrik, Klavs, Randi, Poul Erik og Rasmus Bestyrelsen ejerforeningen Valdemars Have